Lav en collage

Et stykke karton er et godt sted at begynde. Find dine yndlingsmaterialer i junk-buffeten, og sæt dem sammen til et lille kunstværk, der er helt dit eget.

Håndlavet collage med udklip fra bøger, mønstre og bogstaver

Find, klip og sæt sammen

Brug et stykke karton som bund, og gå på opdagelse i junk-buffeten. Her kan du for eksempel finde frimærker, glansbilleder, servietter og sider fra bøger eller reklamer.

Klip eller riv materialerne i forskellige former, og prøv dig frem med placeringen på kartonen. Når du er glad for dit motiv, kan du lime delene fast lag for lag. Bland farver, mønstre og tekst, og se, hvad der opstår.